I rengøringsskabet begynder valget med etiketten

Før rengøringen begynder, skal etiketten afklare tre ting: hvilke materialer midlet må bruges på, hvordan det skal påføres, og hvordan det fjernes igen. Nogle produkter skal sidde en bestemt tid, mens andre skal tørres af med det samme. Den forskel har betydning for både resultatet og overfladen.

Farepiktogrammer og sikkerhedstekst hører også med til læsningen. Kræver produktet handsker eller udluftning, skal det være på plads før brug. Midlet må ikke blandes med andre rengøringsmidler. Er beholderen en trykbeholder, gælder etikettens anvisninger om varme, antændelseskilder og opbevaring.

I stuen afgør overfladen, om skummet er egnet

På stuens møbler er det ofte overfladebehandlingen, der møder rengøringsmidlet. Lak, maling og folie kan reagere anderledes end materialet under dem. Ubehandlet træ kan optage fugt, mens væske ved samlinger i finerede møbler kan trænge ind under overfladen. Derfor er godkendt til materialet vigtigere end navnet universal.

Når brugsanvisningen tillader anvendelsen, kan en prøve på et skjult sted vise, om overfladen ændrer sig. Produktet bruges som anvist, og området får lov til at tørre helt. Farve, glans og overfladens følelse sammenlignes med området ved siden af. En mat plet, klæbrighed eller farveafsmitning betyder, at behandlingen skal stoppes.

Polstrede møbler kræver desuden blik for stoffets plejeanvisning og fyldet under det. Selv et egnet tekstilmiddel kan give skjolder, hvis stoffet bliver ujævnt vådt. Løst støv og krummer fjernes først, og stoffet må ikke gennemvædes. Læder og ruskind kræver særskilt godkendelse og bør ikke behandles som almindeligt møbelstof.

I køkken og bad skal snavset styre metoden

Ved komfuret er fedtstænk en anden opgave end kalk omkring vandhanen. Rengøringsmidler indeholder ofte tensider, som hjælper med at løsne fedt og snavs, så det kan tørres væk. Kalk kræver derimod et middel, der er beregnet til kalk og samtidig tåles af overfladen. Skumformen alene fortæller ikke, hvilken opgave produktet løser.

På en køkkenlåge eller bordplade fjernes først krummer og løst snavs. Derefter bruges den mængde og kontakttid, etiketten angiver. Hvis vejledningen tillader påføring med klud, kan det begrænse sprøjt på naboflader og væske i samlinger. Mere skum erstatter ikke den anbefalede virketid.

På flader, der kommer i kontakt med mad, skal anvisningen om eftertørring eller skylning følges nøje. Det kan være nødvendigt at tørre efter med rent vand. I badeværelset er en synligt ren overflade ikke automatisk desinficeret; det kræver et produkt, der udtrykkeligt er beregnet til formålet og bruges korrekt.

Den korte rengøringsrunde slutter med aftørring og tørring

En overskuelig rutine tager ét mindre område ad gangen. Det gør det lettere at overholde virketiden og fjerne midlet, før det tørrer ind, hvis det ikke må det. Kluden vendes eller skiftes, når den bliver snavset, så det løsnede fedt ikke blot fordeles over en større flade.

Efter aftørringen kontrolleres overfladen for striber, rester og fugt langs kanter. Er der stadig rengøringsmiddel tilbage, fjernes det efter produktets anvisning. Kræver brugsanvisningen eftertørring med vand, bruges en ren klud til det. Polstring skal være helt tør, før møblet tages i brug igen. Udluftning kan hjælpe fugten væk. Rengøringen af sofaen eller lænestolen må derfor lægges på et tidspunkt, hvor møblet kan undværes, mens det tørrer.